Velkommen til Nordicincense – A Sense of Difference
Dæmoner, Guderinder og kæmpe vulkaner – duften af dagens ofringer danser som vilde aber gennem de travle gader i Ubud. Små flettede palmebladskurve med blomster, frugt og røgelse – tanker til guderne – tid til tanker og tusindeårs tradition. Hvor end du er på Bali, vil du se røgen fra de fine røgelsespinde, der stiger op mod den Balinesiske himmel. I små flettede bambuskurve (Canang Sari) fyldt med flotte blomster, med ris, slik og frugt, brænder der altid en røgelsespind – dette ritual, disse offeringer beskrives smukt i Bhagavad Gita i en samtale mellem Arjuna og Khrisna –”Whosoever offers to Me with devotion a leaf, a flower, a fruit, or water, that offering of love, of the pure heart I accept (ix:26)” og hver ofring indeholder hvert element der bliver nævnt i dette vers.










Canang Sari er det mest fremtrædende ritual i det overvejende hinduistiske Bali, en ofring man ofte ser ude foran de lokales huse og butikker – Canang Sari er en mindre hverdags ofring til guden Sang Hyang Widhi Wasa (the divine order), en ofring for det gode liv. Det er røgen fra røgelsen, der er mediet, der sender bønnerne direkte til guderne, det er gennem røgen ofringerne rejser. Selv om Balineserne ofrer materielle gaver som mad og røgelse, så foregår der også en ofring af mennesket selv, det menneske der forbereder ofringen – for ligesom du, når du tænder en røgelsespind og mediterer eller sender tanker – så ofrer mennesket sin tid på at dyrke dette ritual – tiden, det mest dyrebare vi har. Balineserne ofrer ikke kun til de gode guder, men også til de slemme – for det er lige så vigtigt at holde sig venner med de gode guder, som det er at holde de slemme guder på afstand – og en Canang Sari som er placeret oppe over jorden, er til de gode guder, og en ofring på jorden er til de slemme. Velkommen til Bali – Gudernes ø.

Bali
Autentisk røgelse fra Bali
NORDICINCENSE – SHOP

Gaharu – Balinesisk (agarwood) røgelse
Gaharu, Aloe (Agarwood) . Meget flot autentisk pakke med Gahuru røgelse. En yderst sjælefuld røgelse der ånder af spiritualitet og det episke digt, Bhagavad Gita – din direkte vej til sjælen.
Sælges som vist på billede med 35 røgelsespinde á ca. 34cm.